FRITIDS-ESBEN

EN SVALLERUP-DRENG

Jeg plejer at sige, at jeg ikke er vokset op i Svallerup, men uden for Svallerup, helt nede ved vandet. Svallerup er en meget lille by på landevejen mellem Kalundborg og Slagelse – dog tættest på Kalundborg. Så dialekt-mæssigt fyrer jeg den af på Kalundborgjysk, og har det specielt svært med ordet telefon – jeg kan forstå på andre, at det lyder dumt, når jeg siger det, men jeg kan simpelthen ikke høre det selv. Jeg forsøger at undgå ordet og bruger ordet mobil i stedet.

På Svallerupskole husker jeg, at vi var den største klasse med hele 11 elever. Svallerupskole, der den dag i dag er lukket, gik til 5. klasse. Det var imens, jeg gik her, at jeg sidst legede med ler og husker, at jeg dengang ønskede mig en baseballhandske. Det fik jeg ikke, så jeg lavede en i ler. Den gemte min far i en del år, og så fik jeg den retur. Den er dog røget ud, før jeg startede med aftenskolekeramik, den havde ellers været sjov at have den dag i dag.

BOLDSPIL

Som mange andre små drenge havde jeg naturligvis også en drøm om at spille på landsholdet i fodbold. Fodbold var, som jeg husker det, et og alt i min barndom. I dag synes jeg stadig, at fodbold er sindsygt sjovt og spiller på vores firmafodboldhold og hyggebold i nørrebroparken om søndagen, når det lige passer ind. Det er dog som om, at min krop ikke kan det den kunne en gang. Jeg har max halvlandentime i mig, overskrider jeg denne grænse, får jeg så ondt i mine knæ, at jeg nærmest ikke kan komme op af trappen, når jeg skal op i min lejlighed. På banen spiller jeg ofte en offensiv målmand og elsker pladsen i målet. Er jeg ikke på mål, er jeg dog helst helt i front og klar til at tonse igennem og stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt 🙂

Er det ikke fodbold, så er squash blevet det nye i min verden. Lækkert, hurtigt spil, hvor man kan jerne igennem og have det for lækkert. Generelt er det sådan, at jeg nærmest bliver som en hund, når jeg ser en bold, jeg kan ikke fokusere på andet, jeg får lyst til bare at løbe rundt og jagte den.

FRITIDEN

Når jeg ikke dyrker boldspil, så går der lidt tid med Crossfit og bare at have det sjovt. Ler er jo blevet en ting i mit liv – det fylder dog så meget, at det har sin helt egen side. Derudover synes jeg, at det at drive virksomhed er så spændende, at meget af min fritid går med at tænke på nye måder at gribe ting an på. En gang var der ikke – som sådan – en grænse imellem, hvornår jeg arbejdede, og hvornår jeg ikke gjorde. Den grænse er tydeligere i dag. Jeg er blevet bedre til at stoppe med at arbejde omkring kl. 17 og lave noget andet, der gør mig glad. I fritiden kan jeg dog sagtens finde glæden ved at optimere eller udvikle et nyt excelark, som nogle i firmaet skal bruge. Jeg kan også synes, at det er spændende at snakke om virksomhedsledelse med mine venner.

Jeg synes at mad er spændende. Jeg er ikke et kæmpe talent i et køkken, men jeg synes, det er sjovt at være sammen om at lave mad. Det er ofte sjovere at lave mad sammen end at spise mad sammen. Jeg er vild med, når man eksempelvis fanger eller skyder sin egen mad og finder ud af, hvordan man forædler noget, man har fundet eller fanget i naturen.

Jeg drager årligt ud på vandretur, og er her kendt som en udstyrsfreak – jeg elsker udstyr og at nørde udstyr. Jeg finder en glæde i at læse utallige anmeldelser af produkter inden jeg vælger, hvad mit næste skal være; om det så er en ny rygsæk eller en ny sovepose. Det værste ved dette er, at man får købt sig nogle ting som holder så længe, at der går lang tid, før man igen kan tillade sig at købe noget nyt.

 

VIL DU I KONTAKT?

Jeg elsker samarbejder og at gøre en forskel i verden – specielt hvis det er en positiv en af slagsen. Skriv til mig, hvis du har en god idé.