DESIGNPROCESSEN

Min signaturkop, det jeg kalder for SBN-koppen, kommer fra en kop, jeg lavede på aftenskolen. Jeg har lavet utallige kopper på aftenskolen, og de kommer i mange størrelser, designs og farver. Da jeg startede med at dreje, brugte jeg nogle ret store klumper ler. Det gjorde, at kopperne omvendt også blev ret store. 🙂

Da jeg startede med at dreje kopper, var der ingen opskrift eller ægte færdigt resultat, jeg gik efter. Det var mest noget med, at jeg syntes, at det var sjovt, hvis man kunne se, at kopperne var sådan nogenlunde i familie. De første jeg lavede lignede på mange måder også mere olivenskåle end kopper – som eksempelvis den på billedet til højre. Men jeg har holdt rimelig hårdnakket fast i, at man godt kan drikke kaffe af dem.

En af de sidste aftener på aftenskolen i min anden omgang tænkte jeg, at det måske var spændende med en kop, der var lidt mere stram i formen. Måske en form der var tæt på en cylinder. Jeg lavede en masse klumper klar på ca. 300 g. og drejede på gipsplader en masse bud . En af disse blev en kop på ca. 8 cm. i højden og 7 cm. i bredden. Den var let konisk og havde en flot tynd skærv. Det talte til mig på en måde, ingen af de andre gjorde. Så da jeg på et tidspunkt tænkte, at jeg skulle have en signaturkop, så blev det denne kop, jeg forsøgte at kopiere igen og igen.

DET ENDELIGE DESIGN

I dag er koppen sat på formel og drejes en smule anderledes end den allerførste. Det eneste der ikke drejes på mål, er bundens størrelse og den skrå kant, der definerer, hvortil glasuren skal gå. Disse har jeg ikke lavet retningslinjer eller værktøjer til at sikre bliver ens hver gang. Det betyder også, at nogle kopper er lettere at stable end andre. Det ser jeg som en del af charmen. 😉

Højden og bredden

Jeg går efter, at mine kopper skal drejes, så de bliver 9,5 cm. høje og 8,5 cm. brede. Her er alt inden for 2 mm. acceptabelt, hvilket gør, at der er en smule forskel.

Vægt

I vådt ler: ca. 380 g. – den færdige kop vejer nærmere 230 g.

Den skrå kant i bunden

Kopperne har en ca. 45 graders kant ind i bunden. Dels synes jeg, at det er med til at “løfte” koppen fra bordet og giver en pæn skygge. Videre så giver den en god kant til glasuren. Så er man ikke i tvivl om, at glasuren skal stoppe lige der. Dette gør også, at man får et kig til det rå ler, og det synes jeg er fedt.

Bunden

Jeg laver fladbundede kopper og har meget bevidst valgt, at der ikke skal være fodring på denne model. Jeg synes for det første, at det ser flot ud. Videre er der rent produktionsmæssigt en ret stor fordel i det, da det går en del hurtigere i afdrejningsfasen

FREMGANGSMÅDE

Hvis du selv har lyst til at prøve kræfter med at dreje en SBN-kop, så har jeg forsøgt at udfærdige en lille “opskrift”, du her kan bruge. God fornøjelse.

Jeg drejer kopperne direkte på pladen. Når en kop er færdig og har de rigtige mål, så bruger jeg lerskæreren (et stykke ståltråd imellem to små håndtag) til at skære den af drejeskiven. Her forsvinder ca. 1 mm. af bunden. Så skal den forsigtigt løftes op på en plade, jeg har klar. Dette løft gør som oftest, at koppen bliver meget oval indtil, man sætter den ned. Når koppen er på sin tørreplade, skubber jeg med to fingre i bunden af koppen sådan, at det ovale forsvinder. Det hele er med lidt dårligt lys og sker på øjemål, hvorfor der altså er nogle kopper, der ender en smule mere ovale end andre. At have en god lidt tyk bund kan hjælpe med at modvirke den ovale effekt. Derfor kan jeg godt lide at have lidt ekstra ler. Hvis jeg havde drejet kopperne på en gipsplade, ville jeg nok kun bruge 320-340 g. ler, da man ville undgå at skulle lave løftet og skære koppen af i bunden.

Klargørring

Først finder jeg den type ler, jeg skal bruge. Jeg har endnu ikke funder “min” ler, det er en ny og spændende proces, som lige er startet. Jeg tager omkring 2.3 kg. ler, så ved jeg, at jeg kan måle ud til at lave 6 kopper, og det er et godt antal at lave, når man er træt af mails efter arbejde, men heller ikke skal hænge fast hele aftenen. Jeg ælter mit ler ca. 50 gange og bruger det jeg tror, man kalder Anders And-teknikken? Når leren er æltet vejer jeg de 6 klumper af, som så efterfølgende kaldes for en kløs. Jeg lægger en på drejeskiven og lægger 5 under en opvredet karklud.

Hvis jeg har almindeligt tøj på, så plejer jeg at skifte til shorts, ellers tager jeg den i boksershorts – der er jo ikke andre end mig.

 

Drejeprocessen

Jeg starter med at centrere en kløs. Her imens jeg kører leren op og ned, mærker jeg efter, hvordan den lige er i dag. Når jeg synes den er klar, centrerer jeg og gør klar til at åbne leren op. Jeg bruger et ægte aftenskole trick: Højre pegefinger støttet af tomlen på venstre, og så ellers forsøge at ramme lige i midten og så ned i den dybde, jeg mener er den rigtige. Så bruger jeg en svamp i håndfladen på ydersiden med højre hånd og presser med venstre langefinger/pegefinger lervæggen ind mod det punkt, hvor jeg støtter med højre. Når jeg har åbnet den sådan, som jeg lige synes er rigtigt, så presser jeg væggene lidt tilbage og starter på at lave mine optræk. Nogle gange er det med svamp, andre gange er det uden svamp. Jeg laver de optræk, der skal til for at få fordelt leren tilstrækkeligt og få den op i den rigtige højde. Det kan være alt fra 3 til 8 optræk alt efter dagen.

Når højden er der, starter arbejdet med at få den flot. Jeg bruger mit afdrejningsjern til at fjerne ler på ydersiden ned mod drejeskiven sådan, at jeg nogenlunde har en cylinder. Så bruger jeg en skinne af træ til at sikre, at formen er den rigtige og arbejder med at få diameteren i toppen til at passe. Så tørrer jeg alt vand op inde i koppen og forsøger at bevare så mange drejeriller som muligt. Så bruger jeg et stykke skind til at lave en flot rundning på læbekanten. Til sidst tager jeg igen afdrejningsjernet og laver kanten på de 45 grader i bunden. Koppen bliver skåret af under bunden og løftet af, og så er jeg klar til den næste. Jeg tror at min hurtigste kop i denne fase, har taget lige under 8 minutter.

 

 Afdrejningsprocessen

I denne proces har jeg endnu ikke fundet de rigtige værktøjer endnu, så jeg eksperimenterer lidt. Det første der sker er, at kopperne skal være læderhårde. Dette stadie er et mærkeligt et, hvor leren ikke er så våd, at den let ændres, samtidig er det ikke så tørt, at man ikke kan arbejde med det. Det føles lidt som at røre ved noget tyk læder og har nok navnet deraf. Koppen vendes på hovedet og centreres på drejeskiven og sættes fast. Nu skal bunden gøres lige, og kanten på de 45 grader skal også lige have en tur, så det hele spiller sammen. Når dette er på plads, så kører jeg lige en bøjet metalskinne over bund og kant og overgangene imellem dem, så det hele bliver helt lækkert og glat.

Nu skal koppen bare have signatur, og så skal den vente på, at ovnen er klar til første brænding – aka forglødning.